Jeg tør godt det her - TØR DU?
Ha et godt valg
Citat:
Uffe Elbæk
Kære alle jer, der måtte lytte med derude. Både jer, der har kendt mig gennem mit snart lange liv, og de af jer, der først lige har trykket like på min side her på Facebook i går.
Jeg føler, at det er nødvendigt for mig at skrive denne helt særlige besked til jer alle. Det gør jeg på dagen før det, der om noget er demokratiets festdag. Dagen, hvor hver af os har mulighed for at øve den mest grundlæggende demokratiske indflydelse af alle: At sætte vores kryds.
Det er en helt særlig festdag for mig. Måske fordi jeg voksede op på Ry Højskole og St. Restrup Højskole med forældre, der både var forstanderpar og politisk aktive gennem hele deres liv. I modstandsbevægelsen over det radikale venstre til fredsbevægelserne i 60erne.
Måske fordi jeg voksede op med øret klinet til transistorradioen, da Jørn de Mylius introducerede mig for Janis Joplin, Jimi Hendrix, Grateful Dead, Joni Mitchell eller Leonard Cohen. Og jeg opdagede, at verden slet ikke er statisk, men kan forandres fundamentalt, hvis mennesker bare tør drømme og tro på en bedre verden.
Eller måske er det, fordi min mor altid insisterede på, at vi som børn og teenagere skulle spise rejemadder og sidde oppe til sent og vente på valgresultatet, hver eneste gang der var valg som en særlig demokratisk festtradition i familien Elbæk.
Uanset hvad grunden er, så har demokratiet en helt særlig plads i mit hjerte.
Stædigt vil jeg forsvare, at det trods de mange fejl, som demokratiet har, stadig er det bedste, vi har. Er det perfekt? Nej. Kan det blive bedre? Ja. Men giver vi nogensinde op i kampen for at forbedre det? Fandme nej.
Netop det håb kæmper jeg for hver eneste dag. Det er derfor, jeg står ud af sengen om morgenen, og først lægger mig igen 16-18 timer senere. Det er derfor, jeg bruger næsten hvert eneste vågne øjeblik på politik. Også selvom jeg i dén grad før har brændt mig på det. Og selvom politik til stadighed fortvivler mig.
Kald mig gerne naiv. Og kald mig gerne stædig. Men jeg tror på, at det umulige er muligt. Verden kan forandres til det bedre. Hvis bare vi gør nok for det.
På samme vis er Alternativet et naivt og håbefuldt projekt. Tilbage i 2013 følte jeg helt inderligt, at traditionel partipolitik var blevet meningsløst. Men takket være seje unge aktivister blev en idé alligevel plantet i mig: Skal vi ikke starte et nyt parti? Kan vi ikke gøre det bedre?
Nu står vi så her. Der er gået over 1500 dage, hvor jeg hver dag er vågnet med den samme mission, og gået i seng med det samme håb: Politik kan være anderledes.
Det er på denne baggrund, at jeg i dag, dagen før demokratiets festdag, er både håbefuld og dybt, dybt melankolsk.
I den seneste uge er ganske uacceptable sager med udspring i Alternativets sekretariat på Christiansborg nemlig blevet omtalt i medierne.
Sager, der handler om krænkelser. Om en vild festkultur. Om ledelsessvigt. Det er voldsomme ting, der gør mig inderligt ked af det. Helt ind i sjælen. Sager, der ikke er, aldrig var og aldrig bliver ok. Og som gudskelov heller ikke på nogen måde er kendetegnende for Alternativet som sådan eller vores politiske sekretariat på Christiansborg.
At det alligevel er kommet så vidt, at det overhovedet er sket, tager jeg ansvaret for som politisk leder for Alternativet.
De sidste tre uger har jeg rejst land og rige tyndt. Jeg har besøgt byer ved det vindblæste Vesterhav, på øerne og helt ude på spidsen af Bornholm.
I alle byer er jeg blevet mødt af hjertevarme, smilende og trætte, men determinerede kandidater for Alternativet, der i måneder (for nogle år) har kæmpet for at vinde plads i det politiske landskab for netop deres drøm om en mere grøn og bæredygtig fremtid.
Ja, over 350 kandidater stiller op for os lige nu, selvom det kun er to et halvt år siden, vi først gjorde vores entre i Folketinget. Det er vildt, og det rører mig dybt at se, at vi har tændt et håb sammen i Danmark.
Og her sidder jeg så og skriver. På dagen før dagen. I morgen går Danmark til stemmeurnerne, og med jer har I kandidater en belastende ballast, som vi på Christiansborg har givet jer. Mange af jer står pludselig og skal forsvare sager, der absolut intet har med jer at gøre, og som på ingen måde retfærdigvis kan tilskrives jer og det utrættelige arbejde, I har lagt lokalt.
Derfor: Jeg vil gerne give jer alle min uforbeholdne undskyldning. Jeg er oprigtigt ked af, at I skal belemres med negative historier om ting, som jeg og mine kollegaer på Christiansborg ganske enkelt skulle have klaret bedre. Jeg må blot sige, at vi er et uperfekt parti. Ligesom jeg i øvrigt alle dage har været et uperfekt menneske.
Måske er det netop den rolle i livet, jeg altid har kendt, som outsider og ”naiv idealist”, som ham der kaldes gøgleren og cirkusartisten, der betyder, at jeg har været så naiv at tro, at politik kan være anderledes.
Men hør - jeg tror det endnu. Jeg tror det takket være jer, der har taget imod mig de seneste uger. Jer, der stiller op i det ganske land, jer frivillige, der arbejder uegennyttigt for en sag i tror på, jer tillidsvalgte, der er med til at bygge et bredt funderet parti op: I viser vejen for den næste udvikling af det demokrati, vi elsker. I viser, at der er et alternativ.
Min opfordring til jer alle er simpel: Giv aldrig op på drømmen om en bedre verden. Kæmp for jeres drøm og forbliv i troen på, at verden kan være bedre. For det kan den. Det har I vist mig.
Til sidst håber jeg, at I kan tilgive mig og andre, der har fejlet. For jeg er så stolt over at stå i spidsen for det politiske projekt, som vi har skabt sammen. Et projekt, hvor den politiske kvalitet aldrig har været højere, end den er nu, fordi I har lavet modige, visionære og fremragende politiske udspil ude lokalt og regionalt.
Det ændrer dog ikke på, at vi fortsat vil være et uperfekt parti. Vi må godt begå fejl. Og det gør vi – vi begår store fejl, små fejl, alvorlige fejl og dumme fejl. Når det er store fejl, skal det have konsekvenser. Utvetydige. Og så skal vi lære af alle fejl, vi begår, uanset hvor små de må være, så vi sammen kan skabe et både klogere, grønnere og mere empatisk samfund.
Det er også derfor jeg ikke kan garantere, at vi aldrig fejler igen. Den slags garantier nægter jeg at give. Sådan et mennesker er jeg ikke. Sådan en politiker er jeg ikke. Sådan et parti er Alternativet ikke.
Og jeg ved som uddannelsesmand, at læring sjældent er gratis, den bliver betalt med fejl og fald. Men en ting er sikkert: vi kommer aldrig til at fejle med vilje eller med ond vilje.
Jeg er en fejlbarlig politiker, jeg er et fejlbarligt menneske og jeg står i spidsen for et uperfekt Alternativet. Sådan skal det være. Det er stadig bedre end alternativet. Synes jeg i hvert fald.
Så jeg håber, I vil stemme på en af vores mange seje, dygtige og modige kandidater i morgen. Det har de fortjent. Og så kommer vi alle sammen styrket ud af det her.
🌞
