søndag den 9. august 2020

Hvorfor invitere mennesker som er SÅ meget imod Danske værdier?

Hvornår har danskerne fået nok?

Nedenstående stående er ikke en bekræftelse og ej heller benægtelse af mine egne holdninger OG synes det er et godt oplæg til diskussion...

Man kan lige så godt være ærlig og sige det lige ud: Den ikke-vestlige og dermed primært den muslimske indvandring har skadet Danmark langt mere, end den har gavnet.

Nok er der en række ikke-vestlige muslimske indvandrere, der klarer sig godt, men der er også alt, alt for mange, som ikke gør.

Mennesker, der udnytter vort generøse velfærdssamfund, der nægter at tage Danmark og vores levevis til sig, og som direkte destabiliserer landet.

Listen over de ulyksaligheder, som denne indvandring har medført, er lang, og den indeholder alt fra kriminalitet til social-kontrol; krav om særrettigheder i skoler, på arbejdspladser og svømmehaller; udnyttelse af sociale ydelser; manglende lyst til at bidrage; manglende respekt for autoriteter og direkte utryghedsskabende adfærd på gader og stræder.

Det er fuldstændig uhørt skandaløst at behandle samfundets allersvageste på den måde

Blot for at nævne nogle enkelte ting.

Årsagen til den lange liste af problemer, som disse alt for mange udlændinge påfører os, er naturligvis for det første, at der er kommer for mange hertil, men også at vi som danskere ikke har formået at stille skrappe nok krav til disse mennesker og ikke mindst stå fast på, at man pinedød skal opføre sig ordentligt og tage Danmark til sig, hvis man vil leve og bo her.

Et meget tydeligt problem, som den ikke-vestlige indvandring har medført, er kriminaliteten. Der er en stærk overrepræsentation af kriminelle fra ikke-vestlige lande. Et kig i kriminalitetsstatistikkerne taler sit tydelige sprog.

Der er en markant overrepræsentation af indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande i de danske fængsler.

Der er sket en forråelse af kriminaliteten

Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er samlet set overrepræsenterede med 255 pct. i forhold til deres faktiske andel af befolkningen i Danmark.

Og ikke nok med at indvandrere ligger højt i statistikkerne, så er der også sket en forråelse af kriminaliteten. Det er ikke bare en stjålet pakke tyggegummi nede i det lokale supermarked.

Nej, det er skyderier på åben gade, det er vanvidskørsel i de indre byer, og det er umotiverede gruppeoverfald på uskyldige mennesker.

En del af denne kriminalitet er regulært bandekriminalitet. Indvandrerbanderne har en voldsparathed, som vi aldrig før har kendt mage i Danmark.

Indvandrerbanderne har en voldsparathed, som vi aldrig før har kendt mage i Danmark

På B.T.s Facebook-side blev der for nyligt sendt en udmærket live om problematikken, ligesom Weekendavisen bragte en længere artikel om, hvordan efterladenskaber fra den ellers opløste indvandrerbande Black Army i Vollsmose jager og mishandler blandt andre de hjemløse i området.

Hjemløse bliver eksempelvis truet til at udlevere deres kontanthjælp, tvunget til at sælge stoffer, og de bliver mishandlet og får klippet fingre af, hvis de ikke makker ret.

Det er fuldstændig uhørt skandaløst at behandle samfundets allersvageste på den måde, og det viser, med hvilken kynisme og mangel på ordentlighed og respekt disse udlændinge agerer på over for det øvrige danske samfund. Tænk sig at gå efter svage eksistenser på den måde.

Indvandrerbanderne er og bliver en destabiliserende faktor både på grund af den uhørte voldsparathed, de udviser, men også det faktum at de ikke holder volden 'inden for egne rækker,' men også lader det gå ud over uskyldige.

Meget tyder således på, at et af de nyeste bandedrab gik ud over en uskyldig, da han råbte bandemedlemmer an.

Alvorlige overfald på fængselsbetjente, ikke kun i arbejdstiden, men også i betjentenes fritid, er også helt nyt og er ikke set blandt eksempelvis rockere.

Et af de værste tilfælde var, da en fængselsbetjent blev skudt uden for Nyborg Fængsel af et tidligere medlem af indvandrerbanden Black Army.

Der findes reelt kun én løsning over for disse forhærdede kriminelle udlændinge: Udvisning af Danmark!

Alle erfaringer viser, at resocialiseringsprogrammer er spildte kræfter over for denne type kriminelle.

Vi bliver nødt til at handle mere konsekvent over for kriminelle udlændinge. Det er mennesker, som intet gavner, og som vi så utroligt nemt kan undvære i Danmark.

De griner ad os, når vi i den bedste mening forsøger at indlemme dem i samfundet, for pointen er netop, at de ikke vil være en del af Danmark.

Men det smørerede grin forsvinder og bliver til fortvivlelse og tårer, når de først sidder på anklagebænken i retten med en udvisningsdom hængende over hovedet.

tirsdag den 21. november 2017

Her i ellevte time:

#alternativet #dkpol

Jeg tør godt det her - TØR DU?
Ha et godt valg 


Citat:

Uffe Elbæk

Kære alle jer, der måtte lytte med derude. Både jer, der har kendt mig gennem mit snart lange liv, og de af jer, der først lige har trykket like på min side her på Facebook i går.
Jeg føler, at det er nødvendigt for mig at skrive denne helt særlige besked til jer alle. Det gør jeg på dagen før det, der om noget er demokratiets festdag. Dagen, hvor hver af os har mulighed for at øve den mest grundlæggende demokratiske indflydelse af alle: At sætte vores kryds.
Det er en helt særlig festdag for mig. Måske fordi jeg voksede op på Ry Højskole og St. Restrup Højskole med forældre, der både var forstanderpar og politisk aktive gennem hele deres liv. I modstandsbevægelsen over det radikale venstre til fredsbevægelserne i 60erne.
Måske fordi jeg voksede op med øret klinet til transistorradioen, da Jørn de Mylius introducerede mig for Janis Joplin, Jimi Hendrix, Grateful Dead, Joni Mitchell eller Leonard Cohen. Og jeg opdagede, at verden slet ikke er statisk, men kan forandres fundamentalt, hvis mennesker bare tør drømme og tro på en bedre verden.
Eller måske er det, fordi min mor altid insisterede på, at vi som børn og teenagere skulle spise rejemadder og sidde oppe til sent og vente på valgresultatet, hver eneste gang der var valg som en særlig demokratisk festtradition i familien Elbæk.
Uanset hvad grunden er, så har demokratiet en helt særlig plads i mit hjerte.
Stædigt vil jeg forsvare, at det trods de mange fejl, som demokratiet har, stadig er det bedste, vi har. Er det perfekt? Nej. Kan det blive bedre? Ja. Men giver vi nogensinde op i kampen for at forbedre det? Fandme nej.
Netop det håb kæmper jeg for hver eneste dag. Det er derfor, jeg står ud af sengen om morgenen, og først lægger mig igen 16-18 timer senere. Det er derfor, jeg bruger næsten hvert eneste vågne øjeblik på politik. Også selvom jeg i dén grad før har brændt mig på det. Og selvom politik til stadighed fortvivler mig.
Kald mig gerne naiv. Og kald mig gerne stædig. Men jeg tror på, at det umulige er muligt. Verden kan forandres til det bedre. Hvis bare vi gør nok for det.
På samme vis er Alternativet et naivt og håbefuldt projekt. Tilbage i 2013 følte jeg helt inderligt, at traditionel partipolitik var blevet meningsløst. Men takket være seje unge aktivister blev en idé alligevel plantet i mig: Skal vi ikke starte et nyt parti? Kan vi ikke gøre det bedre?
Nu står vi så her. Der er gået over 1500 dage, hvor jeg hver dag er vågnet med den samme mission, og gået i seng med det samme håb: Politik kan være anderledes.
Det er på denne baggrund, at jeg i dag, dagen før demokratiets festdag, er både håbefuld og dybt, dybt melankolsk.
I den seneste uge er ganske uacceptable sager med udspring i Alternativets sekretariat på Christiansborg nemlig blevet omtalt i medierne.
Sager, der handler om krænkelser. Om en vild festkultur. Om ledelsessvigt. Det er voldsomme ting, der gør mig inderligt ked af det. Helt ind i sjælen. Sager, der ikke er, aldrig var og aldrig bliver ok. Og som gudskelov heller ikke på nogen måde er kendetegnende for Alternativet som sådan eller vores politiske sekretariat på Christiansborg.
At det alligevel er kommet så vidt, at det overhovedet er sket, tager jeg ansvaret for som politisk leder for Alternativet.
De sidste tre uger har jeg rejst land og rige tyndt. Jeg har besøgt byer ved det vindblæste Vesterhav, på øerne og helt ude på spidsen af Bornholm.
I alle byer er jeg blevet mødt af hjertevarme, smilende og trætte, men determinerede kandidater for Alternativet, der i måneder (for nogle år) har kæmpet for at vinde plads i det politiske landskab for netop deres drøm om en mere grøn og bæredygtig fremtid.
Ja, over 350 kandidater stiller op for os lige nu, selvom det kun er to et halvt år siden, vi først gjorde vores entre i Folketinget. Det er vildt, og det rører mig dybt at se, at vi har tændt et håb sammen i Danmark.
Og her sidder jeg så og skriver. På dagen før dagen. I morgen går Danmark til stemmeurnerne, og med jer har I kandidater en belastende ballast, som vi på Christiansborg har givet jer. Mange af jer står pludselig og skal forsvare sager, der absolut intet har med jer at gøre, og som på ingen måde retfærdigvis kan tilskrives jer og det utrættelige arbejde, I har lagt lokalt.
Derfor: Jeg vil gerne give jer alle min uforbeholdne undskyldning. Jeg er oprigtigt ked af, at I skal belemres med negative historier om ting, som jeg og mine kollegaer på Christiansborg ganske enkelt skulle have klaret bedre. Jeg må blot sige, at vi er et uperfekt parti. Ligesom jeg i øvrigt alle dage har været et uperfekt menneske.
Måske er det netop den rolle i livet, jeg altid har kendt, som outsider og ”naiv idealist”, som ham der kaldes gøgleren og cirkusartisten, der betyder, at jeg har været så naiv at tro, at politik kan være anderledes.
Men hør - jeg tror det endnu. Jeg tror det takket være jer, der har taget imod mig de seneste uger. Jer, der stiller op i det ganske land, jer frivillige, der arbejder uegennyttigt for en sag i tror på, jer tillidsvalgte, der er med til at bygge et bredt funderet parti op: I viser vejen for den næste udvikling af det demokrati, vi elsker. I viser, at der er et alternativ.
Min opfordring til jer alle er simpel: Giv aldrig op på drømmen om en bedre verden. Kæmp for jeres drøm og forbliv i troen på, at verden kan være bedre. For det kan den. Det har I vist mig.
Til sidst håber jeg, at I kan tilgive mig og andre, der har fejlet. For jeg er så stolt over at stå i spidsen for det politiske projekt, som vi har skabt sammen. Et projekt, hvor den politiske kvalitet aldrig har været højere, end den er nu, fordi I har lavet modige, visionære og fremragende politiske udspil ude lokalt og regionalt.
Det ændrer dog ikke på, at vi fortsat vil være et uperfekt parti. Vi må godt begå fejl. Og det gør vi – vi begår store fejl, små fejl, alvorlige fejl og dumme fejl. Når det er store fejl, skal det have konsekvenser. Utvetydige. Og så skal vi lære af alle fejl, vi begår, uanset hvor små de må være, så vi sammen kan skabe et både klogere, grønnere og mere empatisk samfund.
Det er også derfor jeg ikke kan garantere, at vi aldrig fejler igen. Den slags garantier nægter jeg at give. Sådan et mennesker er jeg ikke. Sådan en politiker er jeg ikke. Sådan et parti er Alternativet ikke.
Og jeg ved som uddannelsesmand, at læring sjældent er gratis, den bliver betalt med fejl og fald. Men en ting er sikkert: vi kommer aldrig til at fejle med vilje eller med ond vilje.
Jeg er en fejlbarlig politiker, jeg er et fejlbarligt menneske og jeg står i spidsen for et uperfekt Alternativet. Sådan skal det være. Det er stadig bedre end alternativet. Synes jeg i hvert fald.
Så jeg håber, I vil stemme på en af vores mange seje, dygtige og modige kandidater i morgen. Det har de fortjent. Og så kommer vi alle sammen styrket ud af det her.

🌞

søndag den 4. juni 2017

Religionsfrihed min bare.............

Hvorfor er det at de vestlige landes regeringschefer og vestlige landes politikere står for åben skærm og lovpriser religionsfrihed?

Jeg har ikke fået undervisning i religion da jeg gik i skole. Jeg tror det hed kristendomsundervisning, -  min far forbød det.

Jeg tror ikke på nogen religion. Jeg tror ikke på religioner Jeg er hverken Kristen eller muslim eller andet. Min Gud er Google.

Jeg har ikke læst hverken Koran eller Bibel, og det forekommer mig, at alle konflikter og krige i verden har baggrund i netop religiøse stridigheder.
Er det dét vores politikere lovpriser?

Jeg forstår ikke hvorfor man i den kristne vestlige verden vedbliver at tale om religionsfrihed når der i den ene religions  leve-bog/drejebog (Koranen) står følgende:

is2.jpg
  • eller det gør der måske ikke?

Hvorfor forlanger Den Kristne Kirke - den Katolske Kirke ikke Koranen skrevet om, - for de som ønsker ophold i et vestligt land?

De muslimer der ønsker at opholde sig i den vestlige verden, kunne så ved edsaflæggelse dedikere sig selv til, - og være tro mod til den nye omskrevne Koran hvor disse uhyrligheder er fjernet..

Jeg vil ikke have mennesker her i landet som er tro imod alt det ævl der står på ovenstående planche………...

mandag den 17. april 2017

Den politiske dagsorden

Ashampoo_Snap_2017.04.17_18h55m19s_001_.png

Men det er da flintrende ligegyldigt. Havde valghandlingen været optimal, fuldstændig korrekt og ærligt afviklet, ja så havde resultatet i min optik været det samme.

Det er DÉT man skal hæfte sig ved...

FOLK i hele den vestlige verden - herunder også Tyrkiet - er TRÆTTE af deres/vores ledere/politikere. “The establishment” fatter ingenting, - de “leder” og laver lovgivning og administrerer landene hen over hovedet på almindelige mennesker.

Hvem er “The establishment”? I min Optik så det vores politikere, virksomhedsejere, vores meningsdannere - herunder vores journalister.
  • Vi så det med brexit
  • Vi så det med Trump i USA
  • Vi ser det i hele Europa
  • SPLITTELSE!!!

  • FOLK vil have en ledere……………...

Nu ser vi det også i Tyrkiet… ... Politikere og medier/journalister vedbliver, at italesætte det hele som en katastrofe :(  Det er jo dem selv der er en katastrofe.

I 50 år har politikere undladt at være ledere. I 50 år har de undladt at fortælle deres FOLK hvorfor de gør som de gør, og i den samme periode har medierne herunder journalister i dagblade, ugeblade, TV og medier på nettet fuldstændig undladt at stille de rigtige spørgsmål… ... De spørgsmål og svar som skal OPLYSE almindelige mennesker om  det vigtige i globalt samarbejde.

INTET enkeltland kan løse de problemer verden står over for og INTET enkeltland kan isolere sig selv fra selv samme problemer med mure og grænsebomme..
I min optik er der kun én vej og det er de store internationale samarbejdsinstitutioner så som FN - NATO - EU etc.

Hvad der skete i Tyrkiet i går den 16. april 2017 er blot endnu en reaktion (meget dårligt for verdensfreden) og symptom på at “The establishment” fuldstændig ignorerer den almindelige befolkning. Det sker desværre i hele den vestlige verden for tiden.
Hvordan undgår vi at det er disse psykopater der kommer til at lede verden?


Jeg er bange………...

lørdag den 24. september 2016


Toke Kruse er blandt andet ”serieiværksætter”…   - Er det er en skekulant?

Jeg tror ikke at de rige forsvinder. De har ganske enkelt brug for alle de ”ikke-rige”. Der så at sige et afhængighedsforhold.

Jeg betvivler ikke at mange rige betaler hvad de bør og skal betale i skat OG så er der de som IKKE gør, - dét er et problem.

Dén med at de rige flytter skal vore politikere nationalt og IKKE MINDST internationalt regulere så denne pengeflugt slet ikke er mulig.

I artiklen henviser Toke Kruse til et link: ”viser tal fra Skatteministeriet”. Dét link peger blot på en anden debattør på finans.dk  -  er det troværdigt?

***
Politikerne på Christiansborg ødsler vore penge bort på IT projekter der kasseres inden de er færdige. De køber kampfly der ikke kan flyve. De sender Danmark i krig, - en modbydelig og kujonagtig krig som USA og Rusland kæmper en på Syrisk grund. De eftergiver danskernes skattegæld på 7 milliarder. De er aktuelt i gang med udvikling af et bolig-skatte-system som med garanti (det siger udviklerne selv) ikke kommer til at virke efter hensigten.
Danskerne skylder 90 milliarder i skat og de køber eller laver sort arbejde for 120 milliarder.
Listen er lang (der var også Panama Papers) og HVORFOR er det blevet sådan?  --  MIT bud er at ledelsen svigter. Ledelsen er vore politikere……

I 10 år har ”vi” hørt om krise – en krise der LET kunne have været undgået!
 
Jeg anerkender ikke det liberale Danmarks dundertale og ynk. Det kan godt være at der skal skabes flere arbejdspladser så flere kan komme i arbejde OG det har altså også sin begrænsning <=> der er nemlig ikke arbejde til alle og det kommer aldrig til at ske. Den kapitalistiske model har ganske enkelt udspillet sig selv. Den skal omtænkes eller kasseres og erstattes af noget nyt! 

Opgaven er at italesætte og finde ud af hvordan vi skal samleve i en situation hvor de fleste er ledige.

lørdag den 9. januar 2016

Mens vi venter på den store flygtningebølge | Mandag Morgen

#dkpol

Du synes måske at jeg er sortseer, men tør du blive oplyst?

Jég synes det er skræmmende.

Jeg ved ikke om jeg ser det samme som Erik Rasmussen -//- hvad ser DÚ?

God læsning og god weekend ;)



Mens vi venter på den store flygtningebølge | Mandag Morgen

søndag den 3. januar 2016

Europærere for Europa

Du kan glemme det.

John Mogensens "Danmarks jord for de danske" fra 1972 er i dag hverken gangbar eller farbar vej.

Det samme gælder for diskussionen som den ér om indvandring <=> folkevandringer mod europa.

  • Det er IKKE et spørgsmål vi kan løse nationalt.
  • Det er IKKE relevant at sondre mellem migrant og flygtning.
  • Det er IKKE et spørgsmål om vi vil "dem" eller ej.

Spørgsmålet er HVORDAN (din velfærd er truet om du vil det eller ej)?

Vi ser nu mandag den 4. januar 2016, at der etableres grænsekontrol mellem Danmark og Sverige.

Det er meget trist at se at landene i europa nu selvstændigt og hver i sær etablere mere og mere paranoid grænsekontrol med hegn og grænsebomme med tilhørende desperat og symbolsk "hovsa-lovgivning" der ikke løser noget som helst. Det udstiller vore politikere som værende uden evne til at lave politik.

Den folkevandring - FOR DET ER DET DET ÉR - der nu for alvor er startet holder ikke op med at vi i europa spilder kræfter med tåbelig lovgivning og symbol politik.

Der er kun én vej og det er at et SAMLET europa finder en løsninger. Det hedder samarbejde og det hedder samarbejde i det så udskældte EU.

JA - EU er dysfunktionel, men det er det bedste vi har. Vi må som folk involvere os i et forsøg på at forstå EU og så må vi arbejde på at få lavet EU om til det EU vi har brug for og som vi ønsker os.

Flygtningekrisen løses KUN ved at vi i et ÅBENT europa tager ordentligt imod disse mange ulykkelige mennesker SAMTIDIG med at vi forsøger at finde løsninger for verden så ingen behøver at flygte...........

Er du enig så sæt din stemme til venstre for midten...

torsdag den 1. oktober 2015

SÅ lille et menneske og SÅ meget ravage.

Nu gør han det så igen – Lille Lars 



Først var det det amterne med kommunal-reformen. 

Husker nogen tilbage gennem tiden hvad det har kostet af TABT faglighed og specialviden og forringelse af servicen, - udgifter til nye bygninger og etablering af nye IT-systemer hvoraf flere for længst er kasseret? 


Flere områder (snart sagt ALLE) inden for næromsorg - forsorg – børn og voksne med behov etc. ligger stadig underdrejet pga. denne lille mands vanvittige og ødsle idéer.

NÚ smadrer han så på samme måde de statslige institutioner og om muligt med endnu større omkostninger for mennesker og skatte-kroner.

Hvorfor er det at han kan slippe af sted med det?

HUSK det når i (vælgere) skælder og smælder mod venstre side af folketingssalen.

HUSK det næste gang i sætter jeres kryds.

Det er ikke flygtningenes skyld, at ”fru Hansen” kun tilbydes ét bad hver fjortende dag, og det er ikke flygtningenes skyld, at der mangler pædagoger i skoler og børnehaver etc. – det er Lars!

Til oppositionen: TAG JER SAMMEN !!!

tirsdag den 2. juni 2015

Det er på tide

- at få et modspil til det etablerede <=> Fastlåste

At Alternativet nu står til at komme i Folketinget er en virkelig god start, og jeg bliver så glad :)

I min optik er der SÅ meget brug for alternativ tænkning.  Jeg fylder 60 år i år, så jeg har set og hørt meget.

MEN i virkeligheden er det først efter tyve år som medlem af Det Konservativt Folkeparti, hvorfra jeg meldte mig ud i 2010, at jeg opdager at de gamle partier jo slet ikke udvikler sig. Jeg er også godt inspireret af mine børn, - som er de der overtager…

Der er ikke mange der tør afvige fra ”hvad debatten handler om” – altså debatten som den føres, af de politikere som så mange os er lidt trætte af at høre på - DET TØR ALTERNATIVET!

De tør i hvert tilfælde gribe det an på en anden måde.

De gamle partier – dog mest de til højre for midten – vedbliver, at komme med de samme argumenter som jeg/vi alle har hørt på i alt for mange år.

Mere vækst:
Det kan godt være at vi skal mere vækst, men det skal gøres klogere og grønnere.

Flere arbejdspladser:
Dét lader sig ikke gøre med gammelkendte midler. Der er kun en vej til det, og det er via miljørigtige investeringer og ved etablering af arbejdspladser der udvikler brainware <=> intellektuel kapital.
Vi skal væk fra tanken om vigtigheden af etablering af traditionelle produktionsvirksomheder, vi skal tænke idéer og anden tankekraft.

Færre fremmede:
Vi skal for det første opføre os ordentligt, og så må vi forholde os ordentligt til hvordan vi takler de massive folkevandringer der foregår mod hele Europa.

 - og en masse ”gammel lærdom”:
Vi trænger til at bryde med vanetænkningen. Tænk Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor. Tænk Alternativet

Mere straf og flere forbud:
NEJ vi skal forebygge og forbyde mindre. Jég går ikke ind for mere straf generelt -//- i særdeleshed ikke konservatives seneste forslag: ”Indsatte uden dansk pas må ikke se tv” – undskyld mig – dét skulle løfte partiet over spærregrænsen?

STOP grænseoverskridende kriminalitet:
JA i samarbejde med EU. Jeg går ikke ind for grænsebomme. Jeg synes at Danmark fortsat skal være et ÅBENT demokrati. Vi skal IKKE lukke os inde bag en mur af fremmed paranoia – vi skal være nysgerrige. JA – der er masser af problemer med ”fremmede” og flygtninge etc. – men det er noget vi må klare i samarbejde med de øvrige europæiske lande <=> vi har brug for EU. Det sikrer fællesskab – stabilitet og fred, hvor vi bor.

Masser af problemer lader sig kun løse i de store sammenhænge og store fællesskaber <=> EU

Danmark er et lille bitte land, men vi har altid høstet stor anerkendelse ude i det meste af Verden. Dét har vi fordi vi er ekseptionelt dygtige til at tænke tanker, vi er åbne, vi er veluddannede, vi er rummelige. Vi søger og hár indflydelse fordi vi bidrager.

Dét skal vi blive ved med.

Debatten handler for en stor del om de der er uden arbejde. Man vil presse dem til at tage arbejde fremfor at VÆLGE kontanthjælp. Sikke en gang pladder. Der er jo ikke de arbejdspladser der kan byde 160.000 mennesker i job. De kommer heller ikke. dérfor skal vi have Alternativet med i løsningen af problemet om alle de arbejdsfri, - som der kun kommer flere og flere af.

Hvordan sikrer vi så at det overhovedet skal kunne lade sig gøre? - jeg ved det ikke, men vi kunne jo starte med at inddrive udskrevne skatter for 70 milliarder som vi vælger at skylde fælleskassen, - og vi kunne undlade at bestille og købe sort arbejde for 150.000 milliarder.

Hønen og ægget?  -  Tja, men vi må altså tilbage til, at tænke fællesskab... ... ...

De med penge flygter ud af landet. Det kan være svært at få dém til at bidrage, men vi andre vi kan lade være med at få rådgivning i skatteundragelse, et et omfang så man kan forestille sig at "fællesskabet" ikke eksisterer om to år.

Lad være med at gøre som de BLÅ (det er min antagelse), vær solidarisk og gør som de RØDE. Der er ikke udvikling og opbyggelighed i de gammeltraditionelle konservative værdier, - det er der fra Socialdemokratiet og mod venstre.

Vi har brug for kaospiloter - Det ér til alle tider de der tør tænke anderledes der faktisk har forandret noget - de er ikke originaler, men de er originale.

Stem på Alternativet som støtter Helle Thorning-Schmidt.

lørdag den 30. maj 2015

Må jeg foreslå.


En ny politisk kultur og debatform.

Jeg antager at der er mange der er trætte af politikere der kaster med mudder for åben skærm, og journalister der dyrker det. Det stimulerer jo den dårlige  kultur og debatform…

Jeg vil gerne at politikerne laver politik og ikke dag til dag løsninger. Min oplevelse er at partier i midten og mod venstre side af salen er bedre til dét…

Jeg kunne ønske mig at journalistik til alle tider, - når det drejer sig om diskussionen om penge til hint og andet, ALTID understøttes af hvad det nævnte beløb svarer til i procenter i forhold til BNP og i forhold til hvad der bruges på området i forvejen.

Der snakkes i denne valgkamp om beløb der INGEN mening giver for den almindelige vælger… UANSET hvem og uanset hvor meget de overbyder hinanden, så er det til alle tider beløb der modsvarer mindre 0.5 procent af BNP… … Det er spil for galleriet

Vi fyldes med ligegyldigheder og jeg begriber det ikke… …

Der er brug for nytænkning - Ikke kun i Danmark men i hele Europa / hele Verden. Det får vi ikke med de samme midler og de samme metoder og samme partier.

Én af væsentlige ting er hvad vi skal stille op med det faktum, at der IKKE er arbejdspladser til alle, - at udbuddet af arbejdspladser naturligt bliver mindre og mindre. Det er uacceptabelt, at vedblive at snakke ”stramning af skruen” over for de der er på overførsel af den ene eller den anden slags, - herunder kontanthjælpsmodtagere <=> de arbejdsfri…

Vi får ikke nyt på tinge før Alternativet kommer ind. De tænker på en anden måde. De er alternative. De er kreative. De har en kaospilot i spidsen for deres projekt, - DET HAR VI BRUG FOR… …

Stem på Alternativet - det vil ruske op i dem "derinde".

fredag den 27. februar 2015

Jeg begriber ikke hvorfor ”De Blå” står så stærkt i meningsmålingerne…

Undskyld mig – det gir jo ingen mening…

Nu ser man så (igen) Inger Støjberg for åben skærm, som i ramme alvor siger at man skal tage børnechecken fra familier  ”der har et barn, som mobber andre - hvis forældrene vel at mærke ikke vil være med til at løse problemet.” .

I min optik vil det blot forværre den samlede situation for de familier som et sådan initiativ retter sig mod.

Jeg begriber ikke hvorfor ”De Blå” står så stærkt i meningsmålingerne…

Deres tilgang til politik og tilgang til problemløsning er på én gang både unuanceret og uduelig/ubrugelig.

INGEN fagfolk synes at det er en god idé – de har end ikke spurgt fagfolk. Fagfolkene kommer dog heldigvis til orde, nu hvor Venstre igen står frem med deres intolerance og deres til alle tider uduelige bud på løsning af snart sagt alle problemer: ”Mere Straf - Sanktioner – Repressalier – Karantæne - Flere fængsler – Bøder etc.”

”Så LA Da Vær…” – Inddrag dog fagpersoner og andre kompetente, INDEN I går i medierne med dén slags u funderede tåbeligheder – som ikke har gang på jord.

Jeg glæder mig sådan til at Alternativet (forhåbentlig) kommer i folketinget.

Ved du at de blandt HELT konkrete tiltag  vil arbejde for, at DU får lejlighed til at bidrage med konkret politik og lovgivning?

Alternativet  arbejder ud fra en idé om ”borgerdrevne lovforslag”:
””
2.2.2 FORSLAG | Mulighed for borgerdrevne lovforslag
I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, således at borgere kan foreslå nye lovforslag direkte til Folketinget.
I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platformen Åbent Ministerium (Avoin ministeriö). Her kan borgere såvel som etablerede organisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opnår forslaget 50.000 stemmer, skal det i behandling i parlamentet på linje med andre lovforslag. Denne proces har indtil videre ført til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitimeres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger kun har én stemme.
Alternativet vil arbejde for, at et tilsvarende projekt bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag.
””
Det er intet mindre end genialt.
Jeg selv synes dog, at en opnåelse på 100.000 stemmer er et bedre bud, - dette fordi jeg tror at det er mere realistisk og at det bedre styrker levedygtigt demokrati ó Jeg tror ikke at 50.000 stemmer er det rigtige sted at sætte baren. I min optik er det mere rimeligt at det er 100.000 stemmer der rykker ved lovgivningen, - ellers kunne jeg frygte at flere vender demokrati som politisk model ryggen…
Jeg er sikker på, at det vil ændre politikernes adfærd på Christiansborg til det mere seriøse, hvis der til alle tider var 100.000 stemme der afgør hvad der skal arbejdes med og tages stilling til… …
Gi Alternativet en chance – SÅ kan vi måske få politikere på skærmen vi gider at høre på!!!

mandag den 19. januar 2015

Det etniske Danmark

(med inspiration/lånt fra et andet politisk menneske)

Befolkningssammensætningen i Danmark ændres markant i disse år. Det hører vi ikke partierne på Christiansborg forholde sig til. De forholder sig ofte til enkelte lovforslag og enkeltsager, men aldrig den overordnede udvikling og konsekvenserne af den.

Tallene taler deres eget tydelige sprog. I årene fra 2009 til 2013 er den danske befolkning vokset med 115.784 personer. Af disse er kun ca. 15.000 af dansk oprindelse, mens de resterende lidt over 100.000 er indvandrere og efterkommere, herunder 51.357 med ikkevestlig baggrund. Det er især den sidste gruppe, der udgør en stor udfordring for det danske samfund, for antallet af asylansøgere og indvandrere betyder meget for muligheden for at integrere disse mennesker i det danske samfund.

Der er ikke nogen vej uden om at konkludere, at vores land gradvis ændres, og der bliver en større og større andel af borgere i dette land, der har en ikkevestlig baggrund. Vi oplever steder i Danmark, hvor danskerne er kommet i mindretal! Er det en god eller en dårlig udvikling? Det er en helt grundlæggende diskussion! 

Jeg mener at det sætter vores kultur og vores værdier såvel som vores økonomi under pres. Hvis det Danmark, som vi skal give videre til vore børn og børnebørn, skal hænge sammen, så skal vi ændre denne udvikling nu.

Der ér et problem: Indvandrere fra ikkevestlige lande har i langt højere grad end danskere – og indvandrere fra vestlige lande – store problemer med eksempelvis beskæftigelse og kriminalitet. Det viser statistikkerne ganske klart.

De to forskere Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen havde i december to kronikker i dagbladet Børsen om indvandringens konsekvenser, som burde være pligtlæsning for alle politikere og samfundsinteresserede. I kronikken, som blev bragt d. 16. december, konkluderer Mogensen og Matthiessen følgende: »Generelt har Danmark gennem de seneste tiår fået en befolkningstilgang på godt 400.000 mennesker med ikkevestlig baggrund. Vore problemer med at integrere disse nye borgere er, allerede før de nye vandringer fra Mellemøsten og Afrika, meget alvorlige. For den offentlige sektor er der før de nye vandringer tale om merudgifter af omtrentlig samme størrelse som summen af alle de finansielle forbedringer, der er opnået gennem de seneste års velfærdsreformer.« Det er med andre ord ganske voldsomme summer, som vi her taler om.

Indvandringen fra ikkevestlige lande undergraver kort og godt muligheden for at finansiere den fremtidige velfærd på et niveau, som minder om det, vi kender. En stram udlændingepolitik er en afgørende forudsætning for at sikre en sund offentlig økonomi og bevare vores velfærdssamfund.

Men det handler ikke kun om økonomi, - dog skal vi have selskaber og private til at forstå, at det er en nødvendighed, at ALLE betaler skat. Det handler i høj grad også om værdier og kultur. Forudsætningen for en succes- og meningsfuld integration er, at indvandrere tilpasser sig danske forhold og normer.

Det burde være åbenlyst for enhver, at den omfattende ikkevestlige indvandring udfordrer os alle. Parallelsamfund, kultursammenstød, mere kriminalitet, krav om særbehandling, krav om censur, risiko for terrorisme osv. hører til de triste konsekvenser af udviklingen. Eksemplerne på kultursammenstød rækker fra mindre – men dog ikke uvæsentlige sager – som kampen om et juletræ i en boligforening eller en kantineordning i en dagsinstitution over langt alvorligere sager som Grimhøjmoskéen, hvor de landsforrædere, der kalder sig ”hellige krigere”, har haft deres gang, inden de drog ud i verden for at kæmpe sammen med islamister og terrorister.

Danmark er truet af terror. Det er velkendt. Heldigvis har vores politi og efterretningstjeneste haft held til at afværge flere planlagte terrorangreb. De grufulde begivenheder i Paris er en rædselsvækkende påmindelse om, at ikke alle vestlige lande har været så heldige. Og lad os være ærlige. Terrortruslen imod Danmark kommer fra radikale islamister og hænger således sammen med indvandringen. Derfor giver det strengt taget heller ikke rigtigt mening, når man gang på gang hører, at terroren intet har med islam at gøre. Når der kommer flere folk med muslimsk baggrund til Danmark, end vi kan integrere – sådan som tilfældet er i dag – så bliver parallelsamfund mere udbredte, og der dannes grobund for radikal islamisme.

Naturligvis er ikke alle med muslimsk baggrund farlige eller modstandere af at tilpasse sig dansk kultur og danske traditioner. Det siger sig selv. Men antallet betyder noget for det danske samfunds evne til at håndtere udfordringerne.
Vi skal beskytte os selv. Vi skal udvise rettidig omhu. Vi skal turde forsvare dansk kultur og det danske demokrati.

ENTEN skal stramme op på reglerne for asyl, familiesammenføring, permanent ophold, udenlandsk arbejdskraft og retten til dansk statsborgerskab.
ELLER vi skal bruge LANGT flere ressourcer – ressourcer som jeg ikke mener vi har.

Vi skal forbyde antidemokratiske foreninger, der virker ved vold eller opfordrer til vold og vi skal lovgive så de kan sendes ud af landet.

Hvis internationale konventioner står i vejen, må vi tage dem op til revision. Det er vores pligt, fordi vores land må komme først. Der skal handling til!
Selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker, som er på flugt fra krig og undertrykkelse. Men vi løser ikke verdens flygtningeproblemer ved at flytte millioner af mennesker til Vesten. Der er tilsyneladende ingen øvre grænse for, hvor mange mennesker fra især Afrika og Mellemøsten, som vil flytte til Vesten, hvis de fik muligheden. 

Det er op til os at sætte grænsen. Vi må omlægge asylpolitikken og i stedet hjælpe landende, regeringerne og befolkningerne i de lande hvorfra flygtningestrømmen går…

Hvornår tager de det alvorligt på Christiansborg?


onsdag den 1. oktober 2014

Budget: 113 småbørn skal under samme tag

***   Budget: 113 småbørn skal under samme tag   ***   -   tænker jeg er en dårlig idé.

Jeg tror ikke at der bliver plads til megen intimitet eller nærhed.

Jeg går ind for små enheder, hvor der er tid og ro til at lære de små at blive gode og hele mennesker.

Jeg går også ind for en øget normering så vi får flere pædagoger til færre børn. Jeg vil have kvalitet og investering i fremtidens unge, - investering i at de ikke havner i et eller andet behandlingstilbud, fordi de er urolige, utilpassede eller har/ADHD

tirsdag den 13. maj 2014

Kultur og støtte til samme.

DF og Venstre vil lave om på fordelingen af støttekroner til museer.

Dét tænker jeg er en god idé.

Jeg har skrevet til både Alex Ahrendtsen og Michael Aastrup Jensen, fra henholdsvis DF og Venstre.
Kun Alex Ahrendtsen har svaret:

””Hej Anders
Tak for indspark. Det vil jeg have i baghovedet, når vi skal tale om tildeling af støtte.””
(Tak for svar)
I forbindelse med en sådan ændring anbefaler jeg, at det tages i betragtning hvor mange museer der har adgang/tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere.

Dels har vi en handicapkonvention der giver mennesker en vis rettighed og dels er det et rimeligt forlangende at mennesker med handicap kan besøge vores museer.

Faktisk kan man end ikke som kørestolsbruger besøge ét af de helt store og væsentlige museer, nemlig *** Thorvaldsens Museum ***. Det er jo ikke rimeligt

Museet skriver selv som svar på min henvendelse:

””Kære Anders Kinnerup,
Tak for din henvendelse til Thorvaldsens Museum. Vi må beklageligvis fortælle, at der ikke er sket noget på det punkt. Omvendt kan vi fortælle at der har været afholdt arkitektkonkurrence med henblik på at flytte indgangen fra den lange side af bygningen til de store døre ud mod pladsen med springvandet. Det vil sige at på lidt længere sigt er der håb om, at museet får forbedret sine adgangsforhold.””
(Tak for svar)
 Jeg foreslår to delkrav for opnåelse af statsstøtte:

1.      Kun museer med tilgængelighed kan opnå støtte.
2.      Hár man ikke tilgængelighed skal man erklære sig villig til at tilvejebringe tilgængelighed inden udgang af ”støtteperioden” – eller bliver man sprunget over for efterfølgende periode.







lørdag den 8. marts 2014

Mere om udlændingepolitik

 Danskere reagerer på lempelser.

Jeg synes at det er en meget trist udvikling, og jeg håber at koblingen:

I takt med at regeringen har slækket på kravene til familiesammenføring og permanent opholdstilladelse, mener stadig flere danskere, at udlændingepolitikken er blevet for lempelig.
-          er forkert

Jég er også træt af ”De Fremmede”… … Det er bare en meget upræcis formulering, og jeg ville sådan ønske at journalisterne ville hjælpe ”os” lidt på vej – ligesom jeg ville ønske at journalisterne selv kunne være PRÆCISE.

Jeg skal selvfølgelig sige: ”Jeg er træt af DE fremmede der kommer til Danmark med deres vold – kriminalitet – og agitere imod vores demokrati. DÉM ER JEG TRÆT AF – og jeg ønsker dem ud af landet.

Når det er sagt vil jeg gerne understrege at jeg mener at Danmark skal byde alle velkomne – OGSÅ de uden stor uddannelse OGSÅ de der har brug for vores velfærdssystem – OGSÅ de som Lars Løkke nedladende kalder dem ”jordbærplukkerne”.

Jeg er stor tilhænger af EU læs ”Fællesskab” og vi skal konfrontere med det i EU-systemet vi er utilfredse med. Det nytter IKKE at vende ryggen til og sige: ”Luk lortet”. Det nytter heller ikke at sige at vi ikke vil de ”fremmede”. Jeg mener at vi SKAL de ”fremmede” – vi har meget at lære af andre kulturer og andre kulturer har meget at lære af os.

Verden åbner sig (HELDIGVIS) og uanset, at der er kræfter der vil lukke sig om sig selv, med fysiske grænser og nej til al sameksistens med ”de andre” – nej til dit – nej til dat – nej til EU, så bliver det ikke de ”sorte kræfter” der sætter dagsordenen – DET HÅBER JEG I HVERT TILFÆLDE IKKE.

TÆNK på jeres børn og børnebørn. Vi kan IKKE i det som vi identificerer os med – den ”Vestlige Verden” (nu tidligere) vedblive at være så rige og velstillede i sammenligning med ”de nye” i EU og den øvrige Verden. Vi bliver IKKE alle lige rige – vi kommer til at indordne os efter at komme til at ligge et sted mellem fattig og rig – i en STOR åben Verden.

Vi har brug for indvandring og vi har brug for deres arbejdskraft. Vi har brug for mere åben-sind. Vi har ikke brug for Dansk Folkeparti – og grænser – og restriktioner – og lukkethed – og straf.

Vi har brug for at være ordentlige mennesker og altid huske ”Den anden”… … …


søndag den 23. februar 2014

Danmark skævdeles mere og mere

Skævdelingen af Danmark vil ingen ende tage.

NU er det de Konservative der er ude med riven i et asocialt oplæg der har til formål, at i forvejen velstillede får endnu større mulighed for, at tilrane sig skattefordele. Dette ved, at tage fra de der ikke har så meget og gi til de der har i forvejen.

Konservative vil *** fordoble fordelen *** ved den eksisterende fradragsmulighed der er i forbindelse med indbetalinger til børneopsparinger. Et sådan tiltag kan kun komme de tilgode der hár i forvejen.

Det vil næppe være muligt for lavindkomster - herunder førtidspensionister som eksempel, - der eventuelt hár haft et "normalt" arbejdsliv, men som så måske er kommet på førtidspension efter blot 5 år på arbejdsmarkedet. Mennesker der har skabt sig en familie med hus og børn og "hele molevitten".
 DÉ mennesker har positivt, - og efter bedste evne bidraget til samfundet og - ikke mindst - etableret et normalt liv med tilhørende "normalt" forbrug og "normale" forpligtelser. Førtidspensionister og andre på overførsel vil ikke kunne gøre brug af et sådan "tilbud".

Danmark har IKKE engang brug for det - TVÆRTIMOD:

Der er brug for at få Danskerne til at forbruge mere så vi kan komme helt ud af krisen. Der er ikke brug for at Danskerne sparer yderligere op. Danskernes opsparing har aldrig været så høj som den har været de seneste år og aktuelt - DE penge skal helst ud og arbejde og ikke akkumulere yderligere, - ej heller til børneopsparing eller andre "fradrags-finurligheder" der kun er en mulighed for de velstillede.

Der er mennesker der lever et helt liv på førtidspension, - HUSK altid dem!  -  dé har vel også ret til et ordentligt liv på et rimeligt forbrugsniveau så de bland andet kan afholde de udgifter der er en reél konsekvens af diverse nedskæringer - brugerbetalinger - privatiseringer af hint og andet - forsikringer - etc.

Har Danmark ikke råd til det?

lørdag den 25. januar 2014

STOP salg af DONG

Salg af DONG.
(Rød tekst er links)

Uanset om Poul Nyrup har ret eller ej så er det det i min optik intet mindre end FULDSTÆNDIG VANVITTIGT overhovedet at overveje at tage Goldman Sachs ind som eventuel investor i DONG.

De fleste økonomer er enige om, at DONG vil have en VÆSENTLIG højere værdi i 2016. De selv samme økonomer påstår at den aktuelle prissætning er rigtig, - ”man har bare brug for penge NU”.

Jeg fatter ikke hvordan en socialdemokratisk ledet regering kan komme på tanke, at invitere Goldman Sachs ind som medejere af DONG.

ALLE ved, at det var Goldman Sachs der lagde en hel verdensøkonomi ned for mindre end seks år siden. Krisen skulle have lært os at holde de tunge drenge i kapitalens verden i kortere snor. Vores politikere påsatår oven i købet ind at det er blevet meget bedre. DET ÉR DET IKKE!!!

Goldman Sachs suger penge ud af virksomheder, SÅDAN kender vi alle de tunge drenge i kapitalens verden der ejer og eller forvalter kapitalen SÅDAN kender vi også Goldman Sachs. De har en lang, lang historie, hvor de har udhulet virksomheder, - enten selv eller via et netværk af virksomheder de selv ejer. Dét stunt er årsagen til at der ikke længere kommer penge i kassen i alle verdens lande – hvorfor vi ser at alle brokker sig over skattestigninger, fordi de penge der faktisk inddrives i skat ikke rækker i statskasserne rundt om os. Pengene kommer aldrig til at række så længe hele verden vedbliver blot, at se til mens virksomheder og kapitalejere til stadighed tager røven på os alle sammen.

Hvis personer og virksomheder var loyale over for fællesskabet var det ikke nødvendigt med de høje skatte takster.

STOP det skatte cirkus som pågår. De tungeste i kapitalens verden tilrettelægger ALLE deres virksomheder og fonde med dét ene formål at skabe skattefri profit.

Det er netop IKKE Goldman Sachs selv der går ind som investor i DONG, det er NETOP en undervirksomhed der tilmed er registreret i skattely – DÉM (blodsugerne) vil man sælge aktier til.

Hvornår ser vi en revolution hvor almindelige mennesker forholder sig til hvad der foregår og siger STOP?

Det bliver ved og Goldman Sachs og andre ”leger” videre og regningen sendes til alle ”os almindelige” mennesker der synes ikke at kunne gøre noget ved.

GØR noget! Se nyheder – se ”Sikke tømmermænd på DR1” – meld dig ind i et parti og GØR noget.!

Jeg er medlem af socialdemokratiet – IKKE fordi jeg er enig med dem aktuelt, men fordi jeg ér socialdemokrat. Jeg må jo bare forsøge at bruge MIN stemme, - bruger DU din?  - eller er du også ved at vende ”det hele ryggen” og bliver ligeglad og illoyal over fællesskabet som vores forældre og deres forældre har bygget op – så det hele bare bliver endnu værre?


Sig ”Nej til salg af DONG”  og skriv under ***   HER   *** Der er danske investorer på banen der kan sikre DONG på danske hænder så blodet/kapitalen ikke suges ud og så overskuddet sikres beskattet så der kan komme lidt flere penge i ”fælleskassen”.