Jeg er socialdemokrat.

- Men jeg er IKKE enig med de socialdemokrater der går og laver lovgivning på Christiansborg – senest kontanthjælps-reformen.

Kan vi ikke snart få rigtige socialdemokrater at se… …

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ønsker mig ved det næste folketingsvalg, - et regeringsskifte eller at regeringen fortsætter – jeg hælder vist mest til det sidste.

Afklapsning af Mette Frederiksen (3:49 ind i indslaget). *** KLIK her ***  

Hellere være uden for regering som ORDENTLIG socialdemokrat en sidde og være med til det der foregår for tiden – og nu I ALT FOR LANG TID… …

Hvad er det der er i vejen med vores MAGTHAVERE (det er hvad jeg kalder ”dem” – vores politikere…)

Er der ingen ordentlighed til mere?

HVORFOR er det at vores politikere vedbliver med, at være SÅ dumme og NAIVE? Den ene minister eller udvalgsformand efter den anden blotter sig gang på gang i forseelsen ”Magtmisbrug”, - og håber på at det ikke bliver opdaget… Flere og flere bliver taget i at lyve for Folketinget/Dig & Mig...

Jeg er så træt af det. Findes der ikke ordentlighed tilbage mere noget sted?

Jeg vil godt opfordre vores folkevalgte til at være ordentlige og redelige, ellers vil vores vælgere – fortsat – blive mere og mere ligeglade med vores demokratiske rettigheder.

Vores samfund som vi kender det smuldrer når vi ser dette svineri og uordentlighed iblandt de folkevalgte. Flere og flere anser ikke sammenhold og loyalitet – fælles ansvar og fælles bidrag som noget væsentligt endsige noget godt mere. Flere og flere ønsker ikke længere at bidrage via betaling af skat. Flere og flere anser ”de ældre” og ”de handicappede” som irriterende, udgiftsdrivene og krævende.

Der bruges kræfter på rådgivning i at bidrage med mindst muligt. Hvor er vi på vej hen? Skal vi have russiske tilstande med en masse nyrige – korrupte – kriminelle til at sætte kursen?

Du må gerne anfægte (kommentér og debattér gerne) sammenhængen i ovenstående påstande og spørgsmål, for jeg anerkender, at det er en gevaldig sammenblanding af begreberne, men det er nu det der rører sig i mig i dag.

Privatlivets fred kontra adfærdsregullering.

Stoplinien er begyndt at ringe til særligt udvalgte borgersegmenter

 – herunder blandt andet til områder hvor der er mange socialt udsatte.

Den ene politiker mener at det er i orden – den anden politiker mener, at det er fuldstændig uacceptabelt og at det er en krænkelse af privatlivets fred.

Politikeren der mener at det er i orden, sammenligner det med at alle mulige andre gerne må ringe til private helt uopfordret – herunder for eksempel avis sælgere etc. Politikeren der er imod tiltaget mener at der er forskel, og at man  skal have lov til ”selv at bestemme”.

Hm… … - Jeg vil gerne tage snakken og problematikken et andet sted hen.

”Vi” bliver tudet ørene fulde af diverse fakta om, at der ikke er råd til det eller til det andet: Sygehuse – Ældrepleje – Politi – Handicappede – etc. (Jeg tager ikke stilling til om dén påstand er sand eller falsk)

Dét er et vilkår – og med udgangspunkt i det så har vi jo heller ikke råd til alle de hjertekar sygdomme og andre ryge-relaterede lidelser som i dag behandles på sygehusene.

Jeg vil godt udfordre politikeren og alle de 78% almindelige borgere der med deres svar ved en undersøgelse mener, at det er uacceptabelt at regeringen/samfundet skal blande sig i folks vaner, når man er i sit private hjem – DÉR må man have sin frihed – siger de…

Udfordringen: Alle ”I 78%  almindelige” består i om i så vil acceptere, at de der IKKE ryger – IKKE drikker – IKKE er overvægtige – og som lever et sundt liv kan komme forrest i køen til lægehjælp // rabat  // bedre kvalitet  // skatte-rabat // billigere forsikringer etc.?

ÉR der knaphed med økonomiske ressourcer bliver vi som fællesskab/samfund nødt til at tage dén diskussion – DÉT VIL JEG MEGET GERNE…

Skal vi imidlertid undgå ´den slags ”ubehageligheder” må det efter min mening være OK at ringe til:
     
      "særligt udvalgte borgersegmenter – herunder blandt andet til områder hvor der er mange
        socialt udsatte”

 – det er desværre de der har svært ved at stoppe med at ryge, og det er på dén måde de der er udgiftsdrivende.

Adfærdsregulering hedder det og dét er en nødvendighed, hvis det skal godtages som et vilkår, at  ”vi” som samfund ikke har penge til ”det hele”… …